Rejsebetingelser for rejser med Hurtigruten


1) Hvad koster rejsen?
Priserne er angivet pr. person i danske kroner. 


2) Deltagerantal
Kahytten må ikke være beboet af flere personer end det personantal, der er anført på bekræftelsen/lejekontrakten.

3) Bestilling/betaling
Kontraktforholdet mellem gæsten og Norsk Hytte Udlejning er bindende fra bestillingen. Ved bestilling skal fulde navne og fødselsdatoer oplyses på alle rejsende.

For rejser med Hurtigruten gælder følgende betalingsbetingelser:
Ved bestilling opkræves et depositum på 25% af rejsens pris, som opkræves ved modtagelsen af bekræftelse. Restbeløb indbetales 100 dage for afrejse. Ved bestilling mindre end 100 dage til afrejse indbetales hele rejsens pris.

HURTIGRUTEN KAMPAGNE/SPECIAL REJSER OG GRUPPETURER :
Gruppeturer: ved bestilling mere end 120 dage inden afrejse betales et depositum på 25% af rejsens pris ved modtagelse af bekræftelse. Restbeløb betales senest 120 dage inden afrejse. Ved bestilling 120 dage eller mindre før afrejse indbetales hele rejsens pris med det samme. 

Kampagne/Specialrejser: hele rejsens pris betales ved bestilling. Bestilling er bindende. 


4) Betaling                                                                             
Betaling kan ske på flere måder:

1. Via online betaling (Visa kort, MasterCard, Maestro card – se kort på website) – 1,15 % i gebyr

2. IT faktura tilsendes på mail efter booking og betales via netbank – DKK 200 i bankgebyr

3. Dankort – ingen gebyr

Betaling kan også ske ved fremsendelse af check til Norsk Hytte Udlejning eller ved indbetaling til vor bankkonto enten i Norge eller Danmark (se på www.norskhytteudlejning.dk under kontakt).

Ved betaling af depositum eller hele rejsens pris, accepteres samtidig Norsk Hytte Udlejnings rejsebetingelser. Er restbeløbet ikke indbetalt rettidigt, har Norsk Hytte Udlejning ret til at annullere bestillingen. Depositum tilbagebetales ikke ved afbestilling.


5) Afbestilling        
For afbestilling af rejser med HURTIGRUTEN undtaget kampagne/specialrejser og gruppeture gælder følgende regler:
Afbestillingen betragtes som foretaget den dag, Norsk Hytte Udlejning har modtaget skiftlig meddelelse herom. Ved afbestilling fra bestillingsdagen og indtil 100 dage før afrejse mister man hele depositummet. Ved afbestilling mindre end 100 dage før ankomst mister man både depositum og restbeløb.


HURTIGRUTEN kampagne/specialrejser og gruppeture
Gruppeture: ved afbestilling fra bestillingsdagen og indtil 121 dage før afrejse er hele depositummet tabt. Ved afbestilling mindre end 120 dage før afrejse er hele rejsens pris tabt.

Kampagne/specialrejser: bestilling er bindende og kan ikke ændres eller annulleres, uden at hele rejsens pris er tabt. 

Vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring samtidig med bestilling af rejsen.


6) Ændring af rejser med HURTIGRUTEN og Force Majeure.

Ved ændringer af rejser med Hurtigruten undtaget special/kampagne rejser og gruppeturer gælder følgende vilkår.

Ændringer kan ske indtil 100 dage før afrejse mod et gebyr på DKK 400,- pr. person. + eventuelle tillægsomkostninger.  

For gruppeturer kan ændringer foretages indtil 121 dage før afrejse mod et gebyr på DKK 400,- pr. person + eventuelle tillægsomkostninger.  

Hvis ændringen er væsentlig vil den blive betragtet som en afbestilling. Ny bestilling skal foretages og de almindelige regler for afbestilling vil være gældende. Det er ikke muligt at ændre en eksisterende booking til et specialtilbud.

På rejser med forhåndsbetalte flybilletter vil flyselskabets afbestillingsbetingelser være gældende. 

Norsk Hytte Udlejning forbeholder sig retten til på kampagne/special rejser/gruppeturer at annullere rejsen, hvis der er mindre end 12 tilmeldte. Det fulde beløb vil da blive tilbagebetalt. Norsk Hytte Udlejning vil informere om dette hurtigst muligt dog senest 8 uger inden afrejse.

Norsk Hytte Udlejning og Hurtigruten kan annullere eller ændre en rejse uden erstatningsansvar, forudsat at det kan godtgøres, at den ikke kan gennemføres som følge af forhold udenfor vor kontrol, og som vi med rimelighed ikke kunne forventes at have taget i betragtning, da aftalen blev indgået. Og som hverken Norsk Hytte Udlejning eller Hurtigruten kunne undgå eller afværge følgerne af.

NHU kan ikke gøres økonomisk ansvarlig for force majeure (katastrofe, strejke, brand, optøjer, vejrforhold, storm og lignende) og udefrakommende forhold, som vi ikke selv bestemmer over.

 

7) Prisændringer

Norsk Hytte Udlejning forbeholder sig retten til at forhøje priserne indtil 30 dage før afrejse, såfremt prisforhøjelsen beror på øget transportomkostninger, skatter, afgifter, moms og ændrede valutakurser.
 

Ved prisstigninger på mere end 10% af rejsens pris kan rejsen annulleres gebyrfrit, og det indbetalte beløb vil blive tilbagebetalt. Annullering på baggrund af prisstigninger skal meddeles senest 14 dage efter fakturadato for ny forhøjet faktura.


8) Rejse- og Afbestillingsforsikring
Forsikringer kan tegnes samtidig med reservation. Forsikringerne tegnes hos Europæiske Rejseforsikring, og præmien kan læses på Europæiske Rejseforsikrings banner, som findes på www.norskhytteudlejning.dk/rejseforsikring.


9) Kahytter

Kahytter med afrejse fra Bergen vil være tilgængelige fra kl. 18:00. 

Check-in starter fra kl. 15:00, ombordstigning fra kl. 16:00

 

Tidspunkt for check-ud er normalt kl. 12, men det kan variere i enkelte anløb og afhængig af skibets tidsplan. Ved ankomst i Bergen, Kirkenes og Trondheim gælder særlige regler.

 

Check-ud ved ankomst til Bergen senest kl.10:00

Check-ud ved ankomst til Trondheim senest kl.08:00

Check-ud ved ankomst til Kirkenes senest kl.08:30

 
10) Udstyr
Kahytsfaciliteterne kan variere fra skib til skib og de forskellige kahytskategorier. 

Håndklæder og bruse-gel/flydende sæbe findes i alle kahytter. Herudover har alle kahytter med undtagelse af kahytter på MS Lofoten og nogle få på MS Vesterålen hårtørre. 

 
11) Rygning

Rygning er kun tilladt i udpegede områder. Det er ikke tilladt at ryge, når skibene er i havn. 

Rygning i kahytterne er strengt forbudt. Såfremt der alligevel ryges i kahytten, vil dette medføre en afgift til rengøring af kahyt og tekstiler. 

 

12) Måltider

De sædvanlige spisetider er:

Morgenmad fra kl. 07:30 – 10:00 (ingen pladsreservation)

Frokost fra kl. 12:00/13:00 (ingen pladsreservation)

Middag fra kl. 18:30/19:00 (siddepladser tildeles) i travle perioder kan middag afholdes i 2 omgange. 

 

Helpension starter med en buffetmiddag mellem kl. 18-21 ved afgang fra Bergen og slutter med Brunch tilbage i Bergen på ankomstdagen. Der er ikke inkl. drikkevarer i helpension. 

 

13) Reklamationer
Eventuelle fejl og mangler bedes meddelt Norsk Hytte Udlejning straks ved ankomsten, eller så snart det konstateres/opstår, således at det hurtigst muligt kan bringes i orden.
 
14) Forbehold
Vi tager forbehold for evt. trykfejl.                                                                                                                                    
Norsk Hytte Udlejning kan ikke drages til ansvar for prisændringer, som ligger udenfor vor kontrol.

15) Rejsegarantifonden
Norsk Hytte Udlejning er medlem af den Danske Rejsegarantifond.

Medlemsnr: 2437.

 "Disse rejsebetingelser er lavet ud fra et etisk og moralsk hensyn. Vi vil til enhver tid arbejde på, at vore gæster får en god ferie.
 

Norsk Hytte Udlejning ApS
Vestergade 41, 7700 Thisted, Danmark
Tel: +45 9617 0111 
mail: post@nhu.dk
CVR: 3363 8973
Bankforbindelse: Nordea Thisted, Nordea Lillehammer – se website under kontakt.

 

Se øvrige kontakt informationer og åbningstider på website under kontakt.