Antal personer

Antal værelser

Max pris

Göteborg

Göteborg er en storby i det vestlige Sverige. Byen ligger ved den svenske vestkyst på begge sider af Göta älvs sydlige udløb i Kattegat og er med 607.882 indbyggere Sveriges næststørste og Skandinaviens fjerdestørste by. Göteborg ligger i Västra Götalands län på grænsen mellem landskaberne Västergötland og Bohuslän.

 

Byen Gøteborg blev etableret på initiativ af kong Gustav II Adolf og fik sine byprivilegier i 1621. På grund af byplanlægningen blev Gøteborg af hollænderne i mange år kaldt New Amsterdam. I det 19. århundrede blev Gøteborg stort set industrialiseret af britiske immigranter og i løbet af denne tid fik Gøteborg tilnavnet "Lille London", som stadig er i brug

 

Nogle af Skandinaviens større industrikoncerner som AB Volvo, SKF og andre kendte teknologivirksomheder som Esab og Hasselblad AB har deres oprindelse og hovedkvarter i Gøteborg. En stor del af den svenske eksport og import foregår via Göteborgs havn, som er Nordens største.

 

I dag er Göteborg Vestkystens venlige metropol med en levende kulturscene, restauranter i verdensklasse, bæredygtige oplevelser og magiske skærgårdsøer.

 

 

Falkenberg

Falkenberg med omkring 20.000 indbyggere er vokset op omkring Ätran, der engang var rig på laks. I dag deler åen byen i to dele.
 

Gamla Stan

På åens vestlige side omkring Sankt Laurentii kyrka finder man den gamle bydel ”Gamla stan” med Falkenbergs Hembygdsmuseum (S:t Lars Kyrkogatan 8), der fortæller om byens historie. I samme område kan du besøge Törngrens krukmakeri (Krukmakaregatan 4), som er Nordeuropas ældste keramiske værksted fra 1789, og RIAN Design Museum (Skepparesträtet 2).
 

Vallarna

Den østlige side af åen består overvejende af villaområder, men her finder du også den store bypark Vallarna med friluftsteater, stor legeplads, den 1000 kvm store Vallarnas skatepark i beton og stål, Vallarna Minizoo, en 2,2 km motionssti, mv.

 

Gangstier ved åen – fra Tullbron til Vallarna

Ved Tullbron kan du følge Ågatan 500 meter nordpå og fortsætte ad gang- og cykelstien Laxpromenaden, som løber langs åen. Efter knap to km når man Laxbron og kan nu krydse Ätran og vandre tilbage gennem Vallarna til Tullbron, en tur på i alt fire km langs åen.
 

Klitterbadet og Skrea strand

Ved Tullbron kan du også gå et par km ad stien sydpå til den børnevenlige badestrand Skrea strand og besøge den nærliggende svømmehal Klitterbadet, der er kendt for sit 50-meters bassin med tempereret saltvand.